Onsdag den 23/4 2014 havde Familie og Samfund inviteret til rundvisning hos Jørgens dyr.
Vi har nok alle kigget interesseret, når vi er kørt forbi lamaerne, hængebugssvinene og æslerne på Amstrupvej – så derfor var der også stor tilslutning til arrangementet. Jørgen begyndte med at fortælle lidt om dyrene, og hvordan han lejer dem ud til bl.a. filmoptagelser. Herefter fik vi mulighed for at komme rundt og se på dyrene, der talte alt fra høns og katte til afrikanske geder og lamaer. Det var en god oplevelse for både små og store.
Efterfølgende mødtes vi til kaffe og kage hos Jette og Jens, hvor Jørgen fortalte om sine ture til Afrika.
Se flere billeder HER.