Torsdag den 22. oktober var der generalforsamling i Vroue Beboerforening. I beretningen konstaterede formanden, Britt Brøcher-Nielsen, at der havde været både velbesøgte arrangementer og knap så velbesøgte arrangementer, men i det store hele, havde det været et fint år for Vroue Beboerforening.
Generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at rette henvendelse til Viborg Kommune angåede linjeføringen af den nye cykelsti, som kommer til at ende et sted med meget dårlig udsigt – og dermed potentielt farligt for skolebørnene.
Efter nogle år med mindre underskud var der i år et overskud på knap 4.000 kr.
Lone Barup og Jacob Meltz genopstillede ikke til bestyrelsen, men som sædvanligt var der andre, der var klar til at tage over. Svend Erik Vangsgaard og Mogens Møller Nielsen trådte til, og bestyrelsen består nu af:
Britt Brøcher Nielsen
Daniel Holm Hedegaard
Benny Mortensen
Mogens Møller Nielsen
Svend Erik Vangsgaard
Efter generalforsamlingen var der kaffe og kage.