Tur til Degn Topshop

17 forventningsfulde kvinder tog med foreningen Familie og Samfund til Degn Topshop i Holstebro onsdag aften den 3. april 2019.

Aftenen hos Degn Topshop startede med en modeopvisning, hvor butikken viste en masse nyheder for foråret 2019, og samtidig fik vi tips med oven i hatten, fx “Ens ben bliver længere, når man kommer blusen ned i bukserne foran”.

Derefter gik vi i gang med at prøve tøj, hygge os med et glas hvidvin/sodavand med lidt sødt til og shoppe lækre varer. Vi tog hjem med en masse gode indtryk og siger Marianne og hendes team tak for en hyggelig aften med service i verdens klasse.

Affaldsindsamling

Søndag den 31. marts 2019 var der stor opbakning fra både små og store i Vroue til årets affaldsindsamling. Vi mødtes ved kirken i det flotte, men blæsende, vejr og fordelte os på indfaldsvejene til byen.

Vi sluttede af med en øl/sodavand i læ hos Hanne og Brian.

Teatertur

Familie og Samfund havde mandag 11. marts 2019 arrangeret en teatertur til Skive teater.

Vi var 27 Vrouebeboere som tog i teateret. Vi så teatertruppen “FIGAROS” som opførte “Svend, Knud og Valdemar” eller “Kongemordet i Roskilde”. Der var masser af sang og humor i forestilling.

Vi tog os en drink i pausen inden sidste akt.

Byfest 2018

Den 18 august var det tid for den årlige Landsbyfest i Vroue, som samtidig markerede, at det er 25 år siden, vi stiftede byens og omegnens beboerforening. Vi startede som sædvanlig med morgenkaffe med de gode boller fra Søndergårds gårdbutik i Vroue :-). Der var lidt forskellige konkurrencer bl.a Morten skildpadde, hvor man kunne købe små flag, og så gik det ud på at have det sidste flag, som robotplæneklipperen fik ram på. Der var også cykelringridning opdelt i en børne konkurrence og en voksen konkurrence. Der var rigtig mange deltagere, særligt de voksne havde fået cyklen støvet af. Så var der stærkmandskonkurrence , hvor den stærkeste mand og den stærkeste dame i byen blev kåret. Hos damerne blev det Tove Andreassen, og hos mændene blev Brian Præst vinderen.

Om aftenen var der stor fest med over 50 deltagere. Vi fik først sild og snaps og snaps og snaps, derefter blev der serveret hovedretten, som bestod af marineret svinekam, to slags kartofler og en masse pragtfuld salat. Vi sluttede af med isdessert. Underholdningen om aftenen stod Karsten og Annette for. De havde lavet en quiz, som kørte over “Kahut”. Quizzen gik ud på, hvem der vidste mest om hændelser de sidste 25 år i Vroue – på godt og ondt. Vinderen blev, efter uhyrlig tæt løb, Benny Mortensen.

Derefter festede vi den hele nat :-).Se flere billeder fra den hyggelige byfest HER. 

Billeder og tekst: Benny Mortensen

Skt. Hans 2018

Her er lidt billeder fra en halvkold og blæsende Sankt Hans aften. Der var alligevel mødt ca 70 mennesker frem, og det var en rigtig hyggelig aften med grillmad, bål og en rigtig god båltale af Britt Brøchner.

Se flere billeder HER.

Æggejagt og kagekonkurrence 2018

2. påskedag den 2. april var der igen æggejagt og kagekonkurrence i præstegårdshaven. Ca. 35 personer var mødt op til en hyggelig dag i dejligt solskin. Der blev fundet æg og delt præmier ud til de heldige æggejægere. Svend var så heldig at finde det æg, der udløste den største præmie – et stort chokolade-påskeæg.Der var 6 deltagende kager i kagekonkurrencen, der ligesom sidste år blev vundet af Kirsten Olesen. Hvis nogen ønsker at gøre Kirsten kunsten efter, findes opskriften HER.

Se flere billeder fra den hyggelige dag HER.

1. søndag i advent

En af de tilbagevendende hyggelige begivenheder i Vroue er 1. søndag i advent.

Vi startede i kirken med gudstjeneste, hvor provstibandet medvirkede, derefter fik vi tændt det flotte juletræ på hjørnet og forsatte til Præstegården, hvor der var gløgg og æbleskiver – og sandelig om ikke julemanden kiggede forbi med julegodter til børnene. Transportmidlet i år var en Puch Maxi knallert :-).

Se flere billeder HER.

Besøg på politistationen i Holstebro

Tirsdag den 5/9 2017 havde beboerforeningen inviteret på virksomhedsbesøg. Denne gang havde vi muligheden for at se den nye politistation i Holstebro.

Vi var 29 deltagere, der tog afsted. Chefanklager Kåre Skjæveland viste os rundt i det store hus. Vi fik en rigtig god rundvisning, hvor vi fik et godt indblik i politiets arbejde, og vi sluttede af med en kop kaffe og småkager i kantinen.

Se flere billeder HER.

Tur til Hancock

Onsdag den 2. august var 23 beboere fra Vroue på en hyggelig rundvisning på Hancock. Vi fik en rigtig fin beskrivelse og ikke mindst set, hvor alle de skønne dråber bliver fremstillet… lige fra skriften på væggen, hen til køletanken, centrifugen, videre til flaskevaskeren, rundt om hjørnet ud på lageret, og til aller sidst sluttede vi af i kælderen, hvor der var fri udskænkning af øl og sodavand.
Det var helt igennem en rigtig fin aften.

Se flere billeder HER.

Skt. Hans 2017

Traditionen tro blev årets Skt. Hans afholdt ved Anita og Peter på Amstrupvej. Det var en god og hyggelig aften med godt og vel 50 fremmødte. Der kom en enkelt byge, men det var ikke noget, der ødelagde hverken grillmaden, samværet eller Claus Clausens båltale. Da bålet var brændt ned og midsommersangen sunget, fortalte Mogens Møller og Bente Mårbjerg lidt om sommerens levendegørelse på Hjerl Hede.

Se flere billeder fra aftenen HER.