Sankthans 2014

En af Vroues hyggelige og altid meget velbesøgte arrangementer er Sankthansaften. Sådan blev det også i år, hvor over 60 mennesker var mødt op hos Susanne og Hans på Vrouevej. Grillen var varm klokken 18.30, og der blev spist og hygget udendøres. Vejret holdt tørt, og blæsten lagde sig lidt, så det blev en fin aften at sende heksen til Bloksbjerg på.

sct-hans

Efter bålet var tændt og midsommersangen sunget, havde vi fornøjelsen af en god båltale ved forhenværende skoleinspektør på Vroue Skole – Henri Gori.

sct-hans-14

Herefter blev Vroues årlige kagekonkurrence afholdt. Der var mange lækre og flotte kager – og det endte med meget tæt løb mellem den fine heksekage fra Overgård og kagen med rabarberskum og nøddebund fra V. Børstingvej 20. Men med en enkelt stemme vandt rabarberkagen.

kager

Der er flere billeder fra aftenen HER.

Hvis nogle har lyst til at bage vinder-kagen, er opskriften fundet på nettet HER.

 

Grundlovsdag 2014

Traditionen tro var der inviteret til Grundlovsdag i præstegårdshaven. Årets taler var Esben Lunde Larsen, og der var desuden underholdning ved Flykoret og Duo Pastorale.

Desværre var vejret ikke med os i år, for det både lynede, tordnede og regnede voldsomt. Faktisk så meget at vi måtte flytte en del af arrangementet over i kirken.

grundlovsdag

Lunde-Larsen

fly-koret