Fredag den 18. september var menighedsrådet vært for fernisering af Tove Andreasen ca. 50 portrætter af beboerer fra Vroue og nogle familiemedlemmer. Kl. 17 startede den officielle åbning af udstillingen med velkomst af menighedrådsformanden, Knud Søgaard. Herefter holdt Tove en kort tale, hvori hun takkede flere personer for opbakning til malerierne, og desuden fortalte hun lidt om hvorfor, det er godt at bo i Vroue.
Hun sluttede af med at afsløre hendes gave til menighedsrådet – portrætter af de 4 seneste præster i Vroue: Caspar Tornøe, Else Kruse Schleef, Jørgen Husted og Peter Maarbjerg.
Efter den officielle indledning var der tid til at kigge nærmere på billederne.
Udstillingen har også åbent lørdag den 19. september fra 10.30 til 15.00. Læs mere om Tove Andreasen på http://vrouebo.dk.