Teater

Torsdag den 12. januar havde “Familie og Samfund” inviteret medlemmerne gratis i teater. 20 medlemmer tog imod tilbuddet, 17 havde, for egen regning, inviteret ægtefællen med, så i alt var vi 37 afsted fra Vroue.

Vi så og hørte “Mestersangerne på Møllegården”.  2 skuespillere og 1 pianist havde alle rollerne i det store Morten Koch drama.  Det var en rigtig hyggelig aften, der også gav tid til lidt socialt samvær i pausen.  Teatret havde reserveret balkonen, så vi sammen kunne nyde de forudbestilte drikkevarer.

Se flere billeder HER.

1. søndag i advent

Søndag den 28/11 2016 havde Vroue beboerforening traditionen tro inviteret til gudstjeneste, juletræs-tænding samt glögg og æbleskiver i konfirmandstuen.

julDet er hvert år spændende at se, om julemanden finder til Vroue – og ikke mindst på hvad :-).

julemand

Der var også i år godter til alle de søde børn.

julemanden

Tur til My Stone i Stoholm

06

Den 17. november havde Familie og Samfund inviteret på juletur. Vi tog 15 medlemmer af sted til My Stone i Stoholm. Vi var med i en konkurrence, som gik ud på, at vi kunne lave vores egen juledekoration. Vi fandt selv det vi havde lyst til at bruge inde i butikken. Der var så afstemning blandt deltagerne, og Bente Vangsgård vandt. Hun fik sin fine dekoration med hjem. Der blev lavet mange flotte men også forskellige dekorationer. My Stone var vært ved kaffe og æbleskiver. Vi havde en hyggelig aften med masser af inspiration til juledekorationer, bordpynt mm.

Se flere billeder af dekorationerne HER.

 

Generalforsamling i Vroue Beboerforening

Onsdag den 26. oktober var der generalforsamling i Vroue Beboerforening. 20 beboere var mødt op. Den afgående formand Britt Brøchner-Nielsen kunne i sin beretning fortælle om et år med mange gode aktiviteter – både sociale aktiviteter som Sankt Hans og byfest samt arbejdet med cykelstien. Beretningen medførte bl.a. en drøftelse af genoptagelse af running dinner (denne gang som et selvstændigt arrangement) og mere brug af flagning i byen.

Generalforsamlingen træk 20 beboere af huse.

Generalforsamlingen træk 20 beboere af huse. Efter generalforsamlingen var der boller og pålæg fra Søndergaard Gårdbutik.

Trods et lille underskud har Beboerforeningen fortsat en sund økonomi, og kontingentet blev fasthold til 100 kr. per hustand og 50 kr. for enlige.

Britt Brøchner-Nielsen ønskede at træde ud af bestyrelsen, medens Daniel Holm Hedegaard og Benny Mortensen var klar til en periode mere. Hanne Præst blev nyvalgt til bestyrelsen. Efterfølgende har bestyresen konstitueret sig på følgende måde:

Formand: Hanne Præst
Næstformand: Daniel Holm Hedegaard
Kasserer: Mogens Møller Nielsen
Sekretær: Benny Mortensen
Medlem: Svend Erik Vangsgaard

Såsnart årsprogrammet er klart, kommer bestyrelsen rundt og sælger medlemskaber.

Indvielse af cykelstien

cykelsti

Fredag den 30. september skulle det fejres, at cykelstien mellem Vroue og Vridsted nu er færdig.

Beboerforeningen var gået sammen med koordinationsudvalget i Vridsted om at lave en lille indvielses-ceremoni, hvor Johannes Vesterby (Formand for teknisk udvalg) kom og klippede den røde snor.

Vi mødtes klokken 17 lige vest for Præstegården og gik eller cyklede Vridstedboerne i møde. Heldigvis holdt det tørvejr, så de cirka 50 fremmødte ikke blev våde.

Se flere billeder HER.sti12

 

Besøg hos Inge Meretes blomster

blomster5

Familie og Samfund havde arrangeret et besøg hos Inge Meretes Blomster – Svenshøjvej 3, 7830 Vinderup. Hun laver de flotte blomster og sammenplantninger, vi kan købe hos Min Købmand i Vridsted.

Tirsdag aften den 20/9 tog vi 16 medlemmer af sted mod Vinderup. Inge Merete viste os mange eksempler på blomsterarrange-menter til udendørs brug. Der blev lavet både forskellige kranse og sammenplantninger med efterårets fine blomster og græsser.

Efterfølgende var der kaffe og brød samt mulighed for at handle i butikken.

Se flere billeder fra aftenen HER.

Niels Bugges Kro

25 gæve kvinder, alle medlemmer af Familie og Samfund i Vroue, har været afsted til årets første arrangement. Vi mødtes ved Vroue Kirke og kørte til Niels Bugges Kro, hvor vi spiste aftensmad. Foreningen betalte for maden, som bestod af grydestegt kylling med tilbehør.

Da alle var mætte, kørte vi videre til Butik Hasselgren. En lille butik i Dollerup by, som havde masser af lækkert tøj, brugskunst, kaffe, te og chokolade. Da det var dejligt vejr, fik vi kaffe/ te på terrassen. Hertil var der æblekage, vindruer og smagsprøver på chokolade. Mange gjorde en god handel. Det var en rigtig hyggelig aften.

Se flere billeder fra aftenen HER.

01

Byfest 2016

Byfesten 2016 lørdag den 6. august blev vanen tro afholdt i Marianne og Niels’ gildesal. Til formiddagskaffe havde Britt Brøchner bagt boller af sit eget mel, og der var også spegepølse fra Søndergaard-Vroue Gårdbutik samt honning fra Mogens´ bier.

Britts' hjemmebagte boller af hendes eget mel fra Søndergaard-Vroue Gårdbutik.

Britts’ hjemmebagte boller af hendes eget mel fra Søndergaard-Vroue Gårdbutik.

Efter morgenmaden blev den traditionsrige Morten Skildpadde konkurrence afholdt med Hanne Præst som hård, men retfærdig, dommer. Tredje pladsen gik til Mogens Møller, mens både først og anden pladsen tilfaldt Svend Silkjær Mortensen.

Morten Skildpadde konkurrence: Deltagerne køber små flag til en femmer stykket, som man så sætter inden for robot-plæneklipperens (med navnet Morten Skildpadde) område. Ejeren af det flag, der sidst bliver klippet, har vundet.

Morten Skildpadde konkurrence: Deltagerne køber små flag til en femmer stykket, som man så sætter inden for robot-plæneklipperens (med navnet Morten Skildpadde) område. Ejeren af det flag, der sidst bliver klippet, har vundet.

Folk blev lidt efter morgenmaden, men formiddagen nåede ikke helt samme højder som tidligere, da Vroue desværre måtte tage afsked med Arne Jensen, som blev begravet samme formiddag.

Om aftenen fortsatte byfesten med mad udefra og kolde Hancock fadøl. Den bebudede Vroue Revy blev desværre ikke til noget, men i stedet optrådte Mogens Møller Nielsen som stand up komiker med en lang række vittigheder – der ikke alle sammen tåler gentagelse på Vroues officielle nyhedsmedie.

Mogens Møller Nielsen giver den som stand up komiker.

Mogens Møller Nielsen giver den som stand up komiker.

Sankt Hans 2016

Med ca. 80 deltagere var der traditionen tro god opbakning til årets udgave af Sankt Hans, som blev afholdt hos Anita og Peder på Amstrupvej. Grillen var varm kl. 18.00, hvor folk begyndte at grlle deres medbragte mad.

P.g.a. dagens regn var grillen flyttet indenfor i maskinhuset.

P.g.a. dagens regn var grillen flyttet indenfor i maskinhuset.

Da børnene skulle op i skole dagen efter, blev bålet tændt allerede klokken 20. Og med et blev vejret helt skønt med sol og tørvejr. Sognepræst Jørgen Husted holdt årets båltale, hvor han causerede over forskellen på en båltale og en brandtale.

Sognepræst Jørgen Husted holdt årets båltale. I baggrunden bliver heksen sendt til Bloksbjerg akkompagneret af lyden af en stak heksehyl.

Sognepræst Jørgen Husted holdt årets båltale. I baggrunden bliver heksen sendt til Bloksbjerg akkompagneret af lyden af en stak heksehyl.

Efterfølgende blev der hygget, bagt snobrød og ristet skumfiduser.

Snobrød og skumfiduser.

Snobrød og skumfiduser.