Besøg hos Jørgens dyr

Onsdag den 23/4 2014 havde Familie og Samfund inviteret til rundvisning hos Jørgens dyr.

Vi har nok alle kigget interesseret, når vi er kørt forbi lamaerne, hængebugssvinene og æslerne på Amstrupvej – så derfor var der også stor tilslutning til arrangementet. Jørgen begyndte med at fortælle lidt om dyrene, og hvordan han lejer dem ud til bl.a. filmoptagelser. Herefter fik vi mulighed for at komme rundt og se på dyrene, der talte alt fra høns og katte til afrikanske geder og lamaer. Det var en god oplevelse for både små og store.

Joergens dyr

Lama

Joergens dyr

Efterfølgende mødtes vi til kaffe og kage hos Jette og Jens, hvor Jørgen fortalte om sine ture til Afrika.

kaffe

Se flere billeder HER.

Julen er kommet til Vroue

Traditionen tro mødtes mange af Vroues beboere til juletræstænding den 1. søndag i advent, der i år faldt på den 1. december.

Efter gudstjeneste i kirken blev der sunget et par julesange, inden juletræet blev tændt. Herefter gik vi ned til Britt og Poul Erik, hvor beboerforeningen havde sørget for æbleskiver, glögg og varm cacao.

juletræet tændes

Også i år havde julemanden fundet vej til Vroue – i år godt kørt af hjælpe-nissen Benny.

jul

Som altid havde den rare julemand slikposer med til små….

juletræet tændes

og store!

jul

Efter vi havde vinket farvel til julemanden, læste Hanne en lille julehistorie op.

Se flere billeder fra den hyggelige eftermiddag HER.

Virksomhedsbesøg på Sjørup Traktor

Søndag den 10. november 2013 inviterede Familie og Samfund på virksomhedsbesøg på Sjørup Traktor. Brian Præst lavede en fin rundvisning, hvor de ca. 35 fremmødte fik mulighed for at se, hvad der gemmer sig på det store område i Sjørup.

sjørup traktor

 

sjørup traktor

Vi sluttede af med kaffe og rundstykker efter en fin formiddag for både store og små.

sjørup traktor

Se mere om Sjørup Traktor HER.

 

Byfest 2013

Vroues årlige byfest fandt sted lørdag den 24. august i flot solskin hos Niels og Marianne på Vrouevej.

Der blev drukket morgenkaffe og spist rundstykker, inden Morten Skildpadde konkurrencen gik i gang. I år blev vinderen Amanda B. Pihlkjær. På 2. pladsen kom Rikke Jacobsen og på 3. pladsen Marius B. Sørensen.

morgenkaffe

Der blev selvfølgelig også tid til lidt tovtrækning og en gang “søm i træ”.

byfest

Som noget nyt i år var der rundboldkamp på den gamle sportsplads.

rundbold

Da vi mødtes igen om aftenen, stod menuen på tre retters pandekager fra Pandekagehuset i Horsens.

pandekager

Vroue-revyen genopstod, så vi fik rørt lattermusklerne, da Karsten Jensen og Benny Mortensen foldede sig ud.

revy

Senere på aftenen åbnede både “børne-baren” med flotte børne-drinks og selvfølgelig også baren med bl.a. mojitos – der vel efterhånden kan kaldes for “Vroues national-drink nr. et”.

Se flere billeder fra den hyggelige dag HER.

Skt. Hans 2013

I år blev Sct. Hans aften afholdt hos Lene og Leo på Amstrupvej. Efter en hel dag fuld af regn klarede det heldigvis op, inden grillen var varm, og resten af aftenen holdt det tørt.

Knap 60 mennesker var mødt op til en hyggelig aften, hvor vi først grillede vores medbragte mad. Herefter blev bålet tændt, og den fine heks fløj til Bloksbjerg med høje skrig under midsommersangen. Formand for beboerforeningen, Morten Sørensen, havde fået æren af at holde dette års båltale.

grill

baal

Aftenen sluttede af med pandekager og snobrød for børn og barnlige sjæle.

pandekager

 

Se flere billeder fra den traditionsrige aften HER.

 

Skt. Hans tale 2013

Af Morten Sørensen, V. Børstingvej 20

Kære Vroue-beboere

God Skt. Hans 2013. I år har jeg fået æren og fornøjelsen af at holde årets båltale.

Læs resten

Peter A.G. i Vroue Præstegård

Grundlovsdag var vi så heldige at have besøg af Peter A.G. fra Gnags i Vroue præstegårdshave. Det var de fem menighedsråd i Vestfjends og sognepræst Caspar Wenzel Thornøe, der havde inviteret til sommerfest. Se omtale fra Fjends Folkeblad HER.

Der mødte mange mennesker op, og vejret var fint. Den skønne præstegårdshave fungerede virkelig fint som “kulisse” til sådan en lille intim koncert.

Sommerfest

sanger-Peter-AG

Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor de mange fremmødte kunne købe mad og drikke, mens de lyttede til både kendte og mindre kendte sange fra Peter A.G.

have

Se flere billeder fra dagen HER.

Loppemarked og petanque 2013

Lørdag den 25. maj var der fuld gang i den på legepladsen i Vroue. Klokken 10 åbnede det lokale loppemarked med mange spændende boder, hvorfra der blev solgt alt fra legetøj og bøger til planter og glas.

vroue

 

lopper

Klokken 13 blev den nye, fine petanque bane indviet med en spændende og meget tæt konkurrence.

I seniorgruppen deltog 4 spillere. Vinder blev Ingrid Pedersen.

I kvindegruppen var der 8 deltagere. 1. pladsen gik til Annette Rasmussen, 2. pladsen til Dorthe Clausen.

8 mænd stillede op. Vinder blev Hans Tonnisen, 2. plads til Kurt Østergaard.

Hos børnene deltog også 8. Vinder blev Signe Bøss Sørensen, 2. plads til Jeppe Bøss Sørensen.

petanque

Dagen sluttede af med grill mad og hyggeligt samvær.

Se mange flere billeder fra dagen HER.